Åpningstider: torsdag kl 15-19 lørdag og søndag kl 12-17
Carl Mannov (1990) er født i Danmark men bor og arbeider i Oslo. Han har deltatt på Høstutstillingen i 2013 samt en rekke andre utstillingsprosjekter. Om sitt kunstneriske arbeid sier kunstneren følgende: «Mit arbejde tager først og fremmest udgangspunkt i formale udforskninger informeret af et netværk af underliggende interesser i bl.a. opbevaring, organiseringsformer og måder at behandle information på. Mit arbejde i maleri og rumlig installation er to uskarpe discipliner som ofte overlapper og går i dialog med hinanden hvilket skaber maleriske problemstillinger i skulptur/objekt og skulpturelle problemstillinger i maleri.
I arbejdet med maleri fungerer uklare motiver og figurationer ofte som dække over formale og maleriske udforskninger. En titel eller en hentydning af noget billedligt kan fungere som en letkøbt, dialektisk indgang i et maleri hvor en helt anden logik dominerer. Maleriet er ultimativt en flade med en samling performative handlinger ovenpå hinanden og med det i mente begynder mit arbejdet ofte i de simpleste problemstillinger såsom hvordan man fylder en flade ud eller hvordan man sletter en handling.
Skulptur og installation:
I arbejdet med f.eks. ler, papmaché eller voks, er værket ofte et resultat af flere basale problematikker; hvordan får man noget til at stå op, fylde ud, balancere etc. Konnotationer og referencer er noget som opstår naturligt i kraft af de materialevalg og skulpturelle løsninger som jeg beskæftiger mig med. Disse kan læses som forslag til forvaltning af rum. »